Er det synd for børnene?

Det siges at børn skal have faste rammer og de skal have faste rutiner. De skal have en fast base og ikke udsættes for store og hyppige forandringer. De har heller ikke godt af at blive fjernet fra alle deres venner og familie.

I snart 7 måneder har vi rejst jorden rundt. Vi har boet næsten 50 forskellige steder og de har skulle forholde sig til nye senge og boliger hele tiden. Vi har fjernet dem fra deres trygge rammer hjemme i Dragør og de ser hverken familie, venner eller al deres legetøj i meget lang tid.

Er det så overhovedet muligt at opretholde ovenstående vilkår og skabe en stabil base for vores børn? 

Erfarne globetrottere

Da vores eventyr begyndte i januar måned var tvillingerne kun 2,5 år gamle og Olivia 7 år.

Alle 3 børn er vokset på denne rejse. Ikke blot i højden, men også rent mentalt. Rejsen har ændret dem på en måde der er svær at beskrive. De er selvfølgelig blevet ældre, men har udviklet sig hurtigere og mere end hvad vi tidligere har oplevet. De har fået et sammenhold som søskende der er misundelsesværdigt – selvom de stadig slås om legetøjet…😉

Ungerne var allerede inden afrejse rimelig rutinerede i at flyve. Olivia har ca 30 flyvninger bag sig som 7 årig og tvillingerne ca 15 stks inden de fyldte 2 år. Når de små fylder 3 år, så har de mere end 30 flyvninger bag sig.  

Billedet nedenfor er fra vores første ferie som familie på 5. Vi rejste rundt i Vietnam og Thailand – Olivia var 5 år og de små var blot 6 måneder gamle.

Faste rutiner og vaner

Vi gør en ret stor dyd ud af at have faste rutiner og vaner når vi rejser. På denne måde skaber vi vi en tryghed omkring dét at rejse rundt samt det hele opleves mere “roligt” for dem.

I flyet har ungerne har deres egne rygsække med lidt legetøj, ekstra tøj (hvis uheldet er ude), varmt tøj til turen og iPads. 

Vi sidder som udgangspunkt altid på samme måde i flyet. På den måde slipper vi for diskussion om hvem der vil sidde med hvem og hvilken plads man ville have ift vinduesplads etc. 

Helt generelt så er vi et ret godt team, så tingene glider relativt let. Jo flere faste vaner og rutiner, jo mere ro er der på selv i stressede situationer. 

De fleste af vores lange flyvninger (over 5 timer) foregår om natten og på Business Class. Vi kan dermed oftest lægge sæderne helt ned og ungerne kan få en god nats søvn (det er altid begrænset hvor meget vi forældre får sovet) ;o)

De korte flyveture er på normale billetter og i dagstimerne.

Forbudt at flyve

‘Lufthavn’ og ‘flyve’ er forbudte ord i daglig tale i vores familie. Det kan ødelægge hele Linus’s dag hvis vi rent faktisk ikke skal ud og flyve. Han ELSKER at flyve og spørger hele tiden hvornår vi skal flyve igen. 
På de gode dage kan han godt se en flyvemaskine flyve forbi oppe på himlen. På de andre dage bliver han fuldstændig knust og ulykkelig over at flyvemaskinen flyver uden ham og er helt utrøstelig. 

Når vi har fløjet og skal ud af flyvemaskinen, så bliver han komplet hysterisk.
Vi gør alt for at forbedre ham når vi landet, men ligemeget hjælper det. Vi vinker farvel til flypersonalet og klapper/aer flyet farvel på vej ud. Men alligevel er hele lufthavnen klar over at vi har en skrigende 2-årig (nu 3-årig) med os. Han vil bare gerne flyve hele tiden. Gad vide hvad han vil være når han bliver stor? 😉

Tryghed i forandringer

I de 7 måneder hvor vi rejser rundt, så skal vi bo næsten 50 forskellige steder. Det er virkelig mange nye indtryk og ikke mindst nye senge, som børnene skal forholde sig til. 

Det har derfor været vigtigt for os at skabe en vis tryghed for børnene omkring dét at bo samt sove nye steder hele tiden

Vi har derfor medbragt tvillingernes egne dyner, tæpper samt bamser. Selvom at de er vokset ud af babydynerne, så kan de sagtens putte med dem. Det er derfor kun stellet af tremmesengene der er fremmed – alt indeni sengen er ungernes egne ting fra de var helt spæd. .

Et sjældent øjeblik hvor de ligger sammen (i ca 5 sek inden at de begyndte at skændes🙄). De har altså hver deres seng!  

En nem opgave?

Er det så nemt at rejse med 3 relativt små børn hvor vi forældre altid er i undertal?
– Nix, på ingen måde!

2 stks børn i trodsalderen og en 7 årig der til tider opfører sig om en pre-pre teenager og bare er ugidelig. Der er dage der er virkelig hårde hvor børnene skændes dagen lang og er på tværs uanset hvad man gør eller siger. Hvis ikke den ene laver ballade så gør den anden eller tredje.

Vi som forældre skal være på i alle døgnets 24 timer, vi skal stimulere, undervise, lege, opdrage etc og generelt bare have konstant overskud. 
Vi kan ikke bare lige aflevere dem i vuggestuen, SFO’en eller få dem passet når vi skal planlægge næste del af rejsen, tale i tlf med biludlejningsfirmaet fordi de har lavet en fejl, ejeren af lejeboligen fordi aircon’en ikke virker etc etc. Selvom vi ikke arbejder, så er der stadig tøj der skal vaskes, mad der skal laves, ryddes op, handles samt planlægge næste del af rejsen. 

Her i den sidste periode kan vi godt mærke at ungerne er vokset og er blevet ældre. Det bliver sværere og sværere at stimulere dem og det er ikke blot “nok” at plaske rundt i en pool og bygge sandslotte. De har brug for mere interaktion med andre børn og tumle rundt med nogen på deres egen alder. 

Så selvom at det bliver en omvæltning at komme tilbage til andedammen igen, så tror vi også det bliver sundt for dem.

Børnene er som sagt vokset utroligt meget og det er sjovt at se hvilken effekt denne rejse har haft på dem. De har lært hvordan andre kulturer lever og engelske ord er en naturlig del af samtalen når vi taler. Selv de små bruger flere engelske ord og enkelte sætninger nu. 
Bananer og appelsiner er ikke blot længere noget der vokser op fra hylden nede i netto. De har mødt og lært forskellige kulturer. De kender nu forskellen på en wallaby og kænguru og andre sjove ting. Lykken er ikke længere det nyeste legetøj eller tøj, men det vigtige er at vi er raske og har det godt – og at vi har hinanden.

Det har været den største gave at tilbringe så meget tid sammen. Det er vores største oplevelse nogensinde og vi er dybt taknemmelige for at have haft denne mulighed.  ❤