At have “for” høje forventninger…

Vi bruger altid ualmindelig meget tid på at booke vores rejser. Det skal være de bedste flytider, ruter etc.. Boligen være børnevenlig,  have en god udsigt, minimum 2 og gerne 3 soveværelser, eget køkken, privat pool (ved varme destinationer) etc….

Vi ved godt at vi er krævende. Men når vi endelig skal på ferie og slappe af med 3 børn, så skal tingene altså spille max. Det er ikke ensbetydende med at det skal være ekstravagant.

Luksus kan betyde mange ting for os – både den lille hyggelige bjælkehytte midt i skoven til det store hus med havudsigt. Det vigtiste er at stedet har sjæl, er hyggeligt og “speciel” på sin måde.

Udfordringen er, at når man har høje forventninger, så er chancen for at blive skuffet relativ stor. Heldigvis er det sjældent at vi er blevet skuffet. Oftest bruger vi nok også unødvendigt meget tid på research ;o)

Vi starter rejsen med 7 uger i Thailand. Formålet er at slappe af og komme HELT ned i gear. Efter nogle hektiske år så trænger vi til ren afslapning. Forhåbenligt når vi til et punkt hvor vi rent faktisk keder os.

Vi har lejet en villa på Phuket de første 10 dage. Villaen er placeret på Cape Yamu, som er et område med private villaer og hotellet COMO point Yamu. Vi har booket villaen via Homeaway.com.

Arkitekten af huset er selveste Philippe Starck og Jean-Michel Gathy.

Vi har vores egen housekeeper Khun Pu som er i huset hver dag fra kl. 8-16.
Hun har sit eget område i huset, så vi ser hende stort set ikke i løbet af dagen.
Hun gør rent, handler ind og laver mad til os – både morgenmad, frokost og aftensmad. Vi får serveret det bedste thaimad vi nogensinde har smagt!
Jeg overvejer virkelig at smugle hende med hjem til DK i kufferten.

     

Nedenstående villa er samme type villa som vores.