Vi bor på resortet Rayavadee som går fra Railay Beach til Phra Nang Beach. Vi har hørt og læst meget om disse to strande, så det var kærkomment at vores bungalow kun ligger 50 meter fra Railay Beach.
Mellem kl. 9 og 18 er strandene fyldt med mennesker og deres selfiesticks. Fra bådene lyder en konstant dyb brummen hele dagen lang, afbrudt af en hidsig lyd fra bådmotornene som får maks gas ud og ind af bugten.
Railay Beach er fyldt med småsten men vandet har en flot grønlig farve – hvis man kommer på det helt rigtige tidspunkt. Tidevandet har ret stor effekt på hvordan vand og strand præsenterer sig selv.
Nedenstående ses billeder af hvordan Railay Beach kan se ud afhængig af tidevandet. De første billeder ligner dem man ser i rejsekatalogerne – en smuk og næsten øde strand med stejle klipper og flot grønt vand.
En sen aften hvor der ikke er så mange turister tilbage.
I rejsekatalogerne og på Instagram ser man ikke hvordan Railay Beach ser ud meget af tiden når der er “low tide”. Vandet er trukket sig væk og den smukke smagradgrønne farve vand er erstattet af en stenet sandbund der er revet op.
Phra Nang Beach er klart flottere end Railay Beach efter vores mening. Sandet er helt finkornet og herfra har man udsigt til de smukkeste solnedgange.
På stranden ligger der flere lækre restauranter, heriblandt The Grotto – læs mere i tidligere indlæg her “Magiske øjeblikke” Dog er det kun gæster til resoortet Rayavadee som har adgang til disse.
Vi besøger kun strandene i ydertidspunkterne når alle turistbådene er væk. I løbet af dagen er vi ved pool eller på jagt efter de vilde dyr. Hvilket er til stor underholdning for ungerne.
Ungerne er vilde med aberne som ligner Pippi’s abe Nelson. Babyerne er ikke større end en hånd og er helt hvide. Aberne kravler rundt i træerne ved poolen og ved restauranterne. De stjæler mad fra bordene på restauranterne, så der er vagter der jagter dem væk med deres slangebøsser. Det er selvfølgelig ikke lykkedes at få billeder af aberne 🙂
